Virkeligheden under vores sprog

af Erik Schwensen

Vores sprog og kommunikation dækker i virkeligheden kun en brøkdel af den virkelighed, vi befinder os i. Meget af den information, som vores sanseapparat egentligt stiller til rådighed for os, den filtreres fra. Den manglende information, der ligger lige under overfladen, og som udtrykker, tydeliggør og præciserer vores forskellige opfattelser og modeller af verden, den information er guld værd at få fat i og greb om, specielt for ledere, som leder andre mennesker. Den er også guld værd for os selv. Det handler ugens artikel om.

Indledning

Lederen lever af den information, som han eller hun får gennem sin kommunikation og interaktion med andre mennesker og medier i bredeste forstand. Jo mere præcis information om den virkelighed, der omgiver lederen, er, jo bedre beslutninger er muligt at træffe og gennemføre, jo bedre resultater. Selv om virkeligheden opfattes forskelligt, så har lederen behov for at komme så tæt på den enkelte medarbejders ”virkelighed” som muligt for at få information om, hvad der egentligt foregår i virksomheden, der hvor resultaterne skabes ude i yderste led – på gulvet. Jo højere hierarki og jo større organisation, jo længere væk er lederen, fra det der sker i ”virkeligheden”, både i tid og rum. Jo længere væk, jo mere støj er der på kommunikations- og informationslinjerne til og fra lederen.

Lederen har derfor brug for at dykke ned i det informations- og kommunikationshav, der omgiver ham og som kommer fra hende selv, for at indsamle tilstrækkelige data for at kunne træffe gode beslutninger.

Dykker vi ned i lederens kommunikationsværktøjskasse og roder rundt i de mange værktøjer, som jeg allerede har skrevet om i tidligere artikler, så finder vi et stærkt værktøj, som jeg selv har stor fordel af at bruge i søgningen efter og indsamling af information for at kunne træffe gode beslutninger på et oplyst og tilstrækkeligt grundlag. Værktøjet kaldes for Meta Modellen.

Meta Modellen

Meta Modellen fik jeg første gang kendskab til for godt 15 år siden, da jeg mødte den i Acuity World, som jeg i dag er samarbejdspartner med. Den blev hurtigt et vigtigt værktøj i min kommunikationsteknik. Meta Modellen er en spørgeteknik, der er udviklet af Richard Bandler og John Grinder tilbage i 70erne på baggrund af deres studier af familieterapeut Virginia Satirs og gestaltterapeut Fritz Pearls forskellige spørgeteknikker. Spørgeteknikker som består i at anvende en række helt særlige og meget specifikke sprogmønstre, der er i stand til at afdække meget mere af den underliggende ”virkelighed”, som den umiddelbare, kommunikative overfladestruktur i første omgang måske blot antyder, sløret af unødigt kommunikationsstøj.

Kunsten er at lægge mærke til og lytte ind til de meget specifikke sprogmønstre, der er karakteristiske for overfladekommunikationen/overfladestrukturen og på den baggrund stille specifikke uddybende spørgsmål, hvis svar åbner op for dybereliggende informationer om ”virkeligheden”, selve oplevelsen.

Meta Modellen består af tre overordnede sprogmønstre, der hver består af tre underliggende mønstre.

Udeladelser – at samle information

Dette sprogmønster er karakteriseret ved, at noget mangler eller er udeladt i kommunikationen i forhold til at få en mere fuldstændig model af andres oplevelser, og derved sikrer sig, at man i højere grad forstår det samme, som bliver sagt eller vist. Ved at lytte ind til disse manglende eller udeladte dele i kommunikationen og herefter specifikt spørge ind til dem, så bevidstgøres både afsender og modtager om dem. Lederen samler på den måde mere præcis information.

De tre underliggende mønstre er: Udeladte ord, Nominaliseringer eller Uspecifikke verber/ord.

Fx: ”Jeg er bare så vred” – ”Hvad er du vred over?”

Generaliseringer – at udvide grænser

Dette sprogmønster er karakteriseret ved, at de sproglige generaliseringer sætter grænser for detaljerne i oplevelsen af den ”virkelige” verden. Ved at lytte ind til de specifikke generaliseringer og herefter spørge ind til, hvad der ligger af underliggende delelementer, så bevidstgøres afsender og modtager ofte om ny viden, der fx kan være medskabende til bedre løsninger og/eller opnåelsen af de ønskede mål.

De tre underliggende mønstre er: Universel generalisering, Modalverber eller Manglende kilde.

Fx: ”Når jeg har det godt, er alt muligt” – ”Giv mig nogle eksempler på, hvad der er muligt?”

Forvrængninger – at ændre betydning

Dette sprogmønster er karakteriseret ved, at der sker en forvrængning af den information, der afsendes. Noget får en ændret betydning. Bevidst eller ubevidst. Ved at lytte ind til forvrængningerne i sproget og herefter stille spørgsmålstegn til disse forvrængninger, så bevidstgøres disse og dybereliggende information og viden frigøres både til afsender og modtager.

De tre underliggende mønstre er: Tankelæsning, Årsag – Effekt eller Kompleks ækvivalens – forkert lighedstegn.

Fx: ”Mind chef kan ikke lide mig” – ”Hvordan ved du, at hun ikke kan lide dig?”

Afrunding

Mange flere forskellige sprogmønstrer kunne med fordel være nævnt. Med Meta Modellen har vi et stærkt kommunikationsværktøj, der afdækker den dybereliggende oplevelse. Viden der findes under overfladen, og som tilfører lederen ny, nyttig og specifik detailviden til gavn for overvejelser, beslutninger og ledelse. Kommunikationsmæssigt kan lederen derudover med stor fordel anvende et modsatrettet kommunikationsværktøj, der går fra det specifikke til det helt uspecifikke sprog – det hypnotiske sprog. Milton Modellen hedder dette kommunikationsværktøj, hvor vi arbejder med anvendelsen af det hypnotiske sprog i lederens kommunikation af sine budskaber. Det tager jeg fat på en anden gang – måske næste gang.