af Erik Schwensen og Stig Brammer
Når vi taler om ledelse overser vi ofte og taler kun lidt om den betydningsfulde rolle mellemlederen varetager i vores virksomheder og organisationer. Det har vi gjort noget ved. Vi har skrevet bogen om ”Den Fremragende Mellemleder”. I denne artikel skriver vi lidt om baggrunden og den helt særlige strategi, som de fremragende mellemledere, vi har mødt, kontinuerligt bruger i deres daglige ledelsesarbejde.
Indledning
Der er mere end nogensinde brug for Fremragende Mellemledere – både i forhold til ustyrlige finanskriser, omstruktureringer, rekruttering og fastholdelse af medarbejdere og meget mere. Så hvem er den mellemleder, der kan få andre med sig og navigere i kaos med stadig skiftende behov og krav? Hvilken ledelsesstil har Den Fremragende Mellemleder? Hvilke træk går igen hos fremragende mellemledere i forskellige brancher og ledelsessituationer.
I E-bogen om ”Den Fremragende Mellemleder” søger vi blandt andet svar på disse spørgsmål. Den handler om en stærk ledelsesmodel til at finde, indlære og anvende de værktøjer, som den moderne mellemleder netop nu har brug for, som excellent leder i en kaotisk og uforudsigelig hverdag.
Vi har valgt at fokusere på Mellemlederen, fordi det er vores opfattelse, at virksomhedens og organisations allervigtigste ledelsesniveau netop er Mellemlederen. Her skabes fundamentet for virksomhedens resultater på godt og ondt. Mellemlederen skaber limen mellem både organisations- og ledelsesniveauerne. Med andre ord indkredser vi fællestrækkene og giver et værktøj for andre mellemledere til at lære, hvad der karakteriserer den Fremragende Mellemleder, og hvad der skal til for selv at tilegne sig den lederadfærd.
Bogen om den fremragende leder er historien om den fremragende leder, der skabe resultater. Hvor lederen taler med medarbejderen, forstår medarbejderens historie, og samtidigt er helt ærlig overfor medarbejderen. Desuden ser lederen medarbejderen som et fuldt og helt menneske, der ikke blot er en brik i puslespillet. Medarbejderen er derimod et menneske af kød og blod med styrker og svagheder.
Hovedstrategien for Den Fremragende Mellemleder kalder vi HAWKEYE-modellen. HAWKEYE består af syv dele. De syv dele er gensidigt afhængige og gennemføres som iterative processer, samtidigt eller hver for sig, koblet til hver eneste ledelsesopgave.
HAWKEYE – Strategien for Den Fremragende Mellemleder
1. HUNT – ”Non stop jagt på information og data”
Den gode leder er konstant på jagt efter valid information og data til brug for sit ledervirke, både af sig selv og andre. Den gode leder må derfor træne og udvikle sine sanser til at opfange, filtrere og rettidigt sende alle relevante data og informationer videre til de dele hjernen og andre, som har brug for netop dem.
2. ACT & ASK ”Agerer og stiller spørgsmål til alle involverede”
Den gode leder stiller datagivende og nye spørgsmål, når hun eller han mangler svar, kommer i tvivl og savner den netop tilstrækkelig beslutningskraft for at træffe sine bedst mulige beslutninger.
3. WATCH ”Ser, lytter tit, mærker og føler reaktionen for at samle flere data og informationer”
Den gode leder observerer og integrerer alle reaktioner på sin lederadfærd, stil og kommunikation.
Trin 1 til 3 (HUNT – ACT/ASK – WATCH) fortsættes som en iterativ proces, indtil én fælles agenda for alle involverede er fundet, og som lederen vurderer bedst mulig i situationen, alt taget i betragtning.
4. KEY AGENDA ”Finder en fælles agenda for alle involverede”
Den gode leder formulerer den fælles agenda for teamet, afdelingen etc. gennem inddragelse af alle berørte aktører. Kun ægte medinddragelse skaber det nødvendige medejerskab.
5. ENTHUSIASM ”Engagement, motivation og kompetencer gør forskellen”
Den gode leder ved, at medarbejdernes motivation og kompetencer betyder alt for at være i stand til skabe og bevare egne, teamets og virksomhedens bedst mulige resultater. Motivationsfaktorer indlejres naturligt i den gode leders daglige adfærd og er en integreret og naturlig del af de daglige arbejdsprocesser. Ledernes og medarbejdernes kompetencer videreudvikles på forkant af aktuelt behov.
6. YESTERDAY ”Formulerer en vision og et mål og gør det til gårsdagens resultater”
Den gode leder tegner og fortæller om billedet og oplevelsen af den fælles vision, som om den er nået og gjort til virkelighed. En forestilling om hvordan teamet, afdelingen og virksomheden er, arbejder og fungerer på den anden side af visionen, når leder og medarbejdere sammen ser tilbage på den dag, hvor visionen er fuldt implementeret.
7. EVALUATION ”Når visionen er implementeret og målet nået, så evalueres med positiv feedback”
Den gode leder evaluerer kontinuerligt sin ledelse og medarbejdernes virke med positiv og konstruktiv feedback. Både når det gælder det daglige arbejde og længerevarende opgaver og visioner, som både er kortsigtede og langsigtede. Den gode leders evalueringer munder ud i nye ”jagter” på information og loopet i HAWKEYE-modellen begynder på ny.
Fremragende Mellemledere har ud fra deres helt unikke lederprofil og konteksten for den enkelte ledelsesopgave også individuelle microstrategier, integreres i HAWKEYE-modellen.
Vi skal videre
Indtil nu er HAWKEYE-modellen baseret på tre forskellige cases fra tre meget forskellige brancher. Derfor er vi også interesseret i dine ideer til at videreudvikle både modellen og bogen, som dynamiske og levende produkter. Det gør vi, fordi verden omkring os er i en konstant forandring. Kravene til den fremragende mellemleder er det derfor også. Derfor hører vi gerne fra dig.
Her læser du bogen – gratis – på: https://www.mental-strategies.com/da/2023/09/21/1-introduktion/
Rigtig god Læselyst!
Skriv et svar
Du skal være logget ind for at skrive en kommentar.