40. artikel i 2022

posted in: 2022 | 0

Et vendepunkt for det danske demokrati.

Af Erik Schwensen og Uffe Steiner Jensen


Historien viser, at opståede kriser og krige ofte har skabt store forandringer for de samfund de allermest berører. Midlertidige katastrofale, ødelæggende og ubegribeligt omfattende følger er –  over tid – blevet afløst af fornyet innovation og velstand, blandt andet gennem de teknologiske vindinger, som kriserne og krigene har skabt og de nye samfund og nye demokratier, som er opstået i kølvandet heraf. Men er det også, det vi ser netop nu, i kølvandet på finanskrisen, Coronakrisen, klimakrisen og krigen i Ukraine? Ser vi netop nu et vendepunkt for dansk demokrati? Det handler denne uges artikel om.

I debatforummet om Det Ønskede Samfund har vi i de sidste knapt tre år vendt og drejet potentialerne for udviklingen af det danske samfund. Det har vi gjort ud fra det, der allerede virker i dag, og de store succeser den danske samfundsudvikling har skabt gennem mange år. Vi har også gjort det ud fra en erkendelse af, at der ligger en lang række uforløste potentialer i det danske samfund, som mærkeligt nok først dukker op, bliver taget ad notam og måske søges udnyttet, når vi som samfund er blevet tilstrækkeligt presset til det. De seneste årtiers kriser giver mange eksempler herpå.


Stiafhængigheden

Men det er ikke en smart udviklingsstrategi for et samfund, først at lade sig pine og plage gennem længere tid, selvom meget indikerer, at det går i den forkerte retning og er dømt til at gå galt, og så først reagere, når vi er ude over afgrunden. Det ville være meget smartere for et samfund at være i stand til at rykke vendepunktet for samfundsudviklingen til et tidligere tidspunkt, og allerbedst før kriserne og krigene opstår.

Det lyder simpelt, men er ikke let – og dog – måske kan vi finde inspiration blandt forskere og forfattere, der beskæftiger sig med de magiske vendepunkter i samfundsudviklingen. Douglass North taler om Stiafhængighed (”Path Dependence”), Malcolm Gladwell skriver om ”Det magiske øjeblik” (”The Tipping Point”) og tidl. udenrigsminister Per Stig Møller har netop skrevet om ”Afgørende øjeblikke”). Det er tre eksempler, som vi er blevet inspireret af.

Gennem de sidste mange år er det danske politiske demokrati blev italesat som en kamp mellem to blokke – rød og blå. En illusorisk sort-hvid ramme, enten er du med os eller imod os, ven/fjende, et fatamorgana som på trods af videnskabelig evidens for det modsatte (for ca. 90% af alle love vedtages enstemmigt) stædigt fastholdes i en næsten ubrydelig stiafhængighed og vanetænkning. Stiafhængigheden bevares af mange forskellige aktører og interessegrupper i samfundet, fordi mange centrale aktører føler sig truet på deres eksistensgrundlag, når samfundsudviklingen går nye veje, og stiafhængigheden for en stund brydes, indtil der igen etableres en ny stiafhængighed. Men nogle gange lykkes det at bryde stiafhængigheden og vanetænkningen. Og det tror vi på (og håber meget på) er ved at ske nu for det danske demokrati.


Vendepunktet for dansk demokrati

Historisk har man ofte først kunne se og identificere vendepunktet for samfundsudviklingen langt senere. Men med de politiske regeringsforhandlinger, som vi står midt i netop nu, så vover vi alligevel at påstå, at et af de afgørende øjeblikke var, da den tidligere formand for Venstre Lars Lykke første gang luftede tanken om dannelsen af en bred dansk regering hen over midten tilbage i 2019. Meget har siden skubbet i den retning, trods indledningsvis voldsom modstand og konkrete konsekvenser, men isen var brudt. Den tidligere regering gik til valg på en bred regering hen over midten, og flere fulgte med. Mens andre, herunder en fastlåst presse- og medieverden og flere yderliggående partier, der indædt søger at bevare konflikttemaet RØD/BLÅ, SORT/HVIDT, ENTEN/ELLER. De efterfølgende regeringsforhandlinger om en bred regering hen over midten blev igangsat og fortsætter indtil de forhåbentligt lykkes.


Mulighederne er til stede

Mulighederne for en fornyet model for det danske demokrati og den demokratiske styreform er til stede. En demokratisk debatform som kalder på mange af de idéer og tanker, som er vendt og drejet i vores mange debatter og artikler om Det Ønskede Samfund, som du kan finde på http:/avisen.nu/dos og vores hjemmeside. Senest den 24. november, hvor en af vores faste debattører, Jørgen Schwensen gav et oplæg om ” Reformkvalitet og kompromisvilje – nødvendige demokratiske værdier” – inspireret af Sigge Winther Nielsens bog ”Entreprenørstaten”, med otte bud på konkrete handlinger, der understøtter denne fornyelse, herunder:

  1. De mest alvorlige nationale og globale problemer kalder på en fælles politisk forpligtelse til at skabe løsninger.
  2. Den demokratiske værdi om respekt og dialog må udvides med evnen til at indgå kompromisser mellem individer, befolkningsgrupper og politiske modstandere.
  3. Det handler om at kunne sluge kameler uden at tabe ansigt. At kunne samarbejde om konkrete løsningsskridt og fortsat være uenig om et utal af enkeltspørgsmål og idealkrav.
  4. Gode reformer tager tid – ikke kun at skrue sammen, men også at få til at virke. Lovfæst og udvid høringsfristernes længde.
  5. Opret en komite for reformkvalitet på store reformprojekter – med fagfolk udpeget af Folketinget. Test reformer ved gradvis udrulning.
  6. Skab fuld åbenhed om lobbyisme gennem lobbyregister, oplysningspligt og karantæne ved skift fra ministerpost til lobbyjob.
  7. Lav flere langsigtede partnerskaber. Inviter universiteter, tænketanke, erhvervsliv, fagforeninger og civilsamfund.

Næste debat

Årets sidste debat foregår torsdag den 15. december 2022, kl. 19-21, hvor vi sætter fokus på debatten i 2023. KOM OG VÆR MED 🙂


Please follow and like us:
error
fb-share-icon
Follow Erik Schwensen:

Latest posts from

Skriv et svar