Valgtema – Debatkultur og samfundsmodel

af Erik Schwensen og Uffe Steiner Jensen

Det Ønskede Samfund holdt årets 6. debataften onsdag den 5. oktober i skyggen af det netop udskrevne valg til Folketinget. Temaet var ”Behovet for en ny debatkultur” og ”Den fremtidige samfundsmodel”. Begge temaer er relevante for, hvor vi sætter vores kryds den 1. november. Debataftenen gav gode bud på en ny debatkultur til styrkelse af demokratisk medinddragelse af de unge og meget mere. Det handler denne uges artikel om.

Debatkulturen

Alle deltagere var enige i hovedindholdet af oplægsartiklen ”Valgtema – Behovet for en ny debatkultur”, som du kan finde på dette link (https://www.es-leadership.dk/32-artikel-i-2022/). Grundlæggende drejer det sig om at skabe en demokratisk debat, hvor alle deltagere er forpligtet til at overholde en række etiske og moralske spilleregler indenfor den grundlovssikrede ytringsfrihed. Spillereglerne bør være enkle, så vi alle husker dem i valgkampens hede, og så vi alle venligt og bestemt kan støtte hinanden i at overholde dem.

Flere idéer kom til debat, og forslag blev fremsat. Her kommer et uddrag:

Den demokratiske debatform skal give mulighed for en meningsfuldt idéudveksling, ligesom debatkulturen bør styrke debatkvaliteten gennem rettidig involvering, så man får spurgt de rigtige aktører inden lovgivning besluttes og gennemføres. Forarbejdet til de politiske debatter og selve beslutningsprocesserne skal gøres grundigt med kontakt til både medspillere og modspillere, så alle konsekvenser tydeliggøres.

Debatkulturen bør styrkes også i det lokale demokrati – Den politiske og demokratiske dannelse bør gøres til et obligatorisk fag i folkeskolen og integreres i al anden relevant uddannelse. Der er brug for en genaktualisering af demokratiet som en livsform og en måde at samtale på. Debatkulturen skal afspejle en måde at berige synspunkter på, ligesom vi har forsøgt det i Det Ønskede Samfunds debatter. Vi har derfor brug for at genopfinde de rum, de pladser og de mødesteder, hvor vi kan have den politiske og demokratiske dannelsessamtale.

Debatkulturen bør afspejle den måde, som vi opfatter vores demokrati på. Derfor skal vi blive skarpere på at definere den måde, som vi forstår demokrati på, og den måde som vi ønsker at udleve vores demokrati på. Det er en forudsætning for at kunne forme en sund debatkultur, der hænger sammen med det fremtidige demokratiske samfund.

Politikerne har her et ansvar som rollemodel for borgerne. En rollemodel som deltagere i den demokratiske debat, hvori borgerne kan spejle sig. Ud over gode kommunikationsevner kræver det også, at den enkelte politikers idealisme vinder tvekampen over ønsket om personlig vinding og karriere. Det gælder om at få sat de rigtige ting på dagsordenen og i debatterne sætte fokus på helhedsorienteringen og de ubærlige problemstillinger, som vi tidligere har skrevet om.

Her spiller partimedlemmerne en helt særlig rolle, som er forstærket af de stadig vigende medlemstal (fra 1960érnes ca. 600.000 partimedlemmer til i dag kun ca. 132.000, svarende til ca. 2% af vælgerne). Medlemmerne af de enkelte partier bør være vagthundene overfor de politisk valgte, så de altid vægter det politiske idégrundlag frem for det personligt karrierefremmende. Samtidig bør partidisciplinen mindskes, så den afspejler Grundlovens bogstav, hvilket vil være til gavn for en ny debatkultur, som fremmer gennemsigtighed i de ofte mørklagte politiske beslutningsprocesser.

Tillidsstrukturen i vores samfund er også på spil, og flere andre idéer kom på banen, men dem drøfter vi videre under næste debat og vender tilbage til.

Den fremtidige samfundsmodel

Samfundsborgerne har krav på, at de opstillede politiske partier og de enkelte politikere beskriver deres tanker og idéer til en fremtidig samfundsmodel. Og selvfølgelig en handleplan, som bringer os derhen, hvor politikerne forestiller sig, at vi som samfund og beboere på Jorden skal bevæge os hen. Først da får vi et reelt valg til det kommende folketingsvalg.

Den fremtidige samfundsmodel skal gøre op med de hidtidige lappeløsninger, som vi alle kender konsekvenserne af med midlertidig lindring og ubehagelige eftervirkninger. Symptombehandlinger skal afløses af konkrete helhedsløsninger i praksis, som hurtigt og effektivt rækker ud mod vores fælles vision. De konkrete helhedsløsninger skabes gennem den demokratiske samtale og inddragelse af alle samfundsborgere.

Medskabende samfundsborgere der har evnen til at bidrage og mest af alt viljen til og ønsket om at bidrage. For uden vision og en klar holistisk samfundsmodel for øje bliver alt pludseligt lige vigtigt, enkeltsagernes anarki tager over, og personlige vendettaer og interesser dominerer, prioriteringer bliver til ligegyldige lappeløsninger, vi handler i blinde.

Vi har brug for en debat om, en udformning og gennemførelse af en ny økonomisk samfundsmodel, hvor bæredygtighed og væredygtighed træder i stedet for rå vækst og mistrivsel. En økonomisk samfundsmodel, hvor uhæmmet vækst ikke er drivkraften, men hvor menneskelige værdier tager over, og hvor nutidens kolossale ubalancer en gang for alle bringes i balance, og kriser afløses af succesfulde helhedsløsninger, som drivkraft for samfundsudviklingen.

Vi har brug får en samlet helhedsløsning, der også indeholder svar på de syv ubærlige problemstillinger, som vi tidligere har talt og skrevet om: Individet og kontrollen i samfundet, samspillet mellem aktørerne, mediernes magt, den medskabende, meningsskabende og meningsgivende samfundsborger, det kommunikerende samfund, den ønskede lederprofil og lederudvælgelse, samt mangfoldighed og diversitet, som en kolossal styrke i samfundet.

Vi savner en debat om en ny fælles vision for Danmark.