Om at lede efter metaforer

af Erik Schwensen

Denne uges artikel i serien ”kunsten at lede” handler om, hvordan lederen med fordel kan anvende fortællinger og metaforer i sin ledelse af andre og i sin ledelse af sig selv. Det narrative perspektiv kan rigtigt anvendt blive en kolossal styrke, både for virksomheden, medarbejderne og lederen i deres indbyrdes kommunikation og i kommunikationen med deres omverden. 

Gode fortællinger, øjebliksbilleder og eventyr har en evne til at fange og fastholder vores opmærksomhed. Mennesker er forskellige, så vi fanges naturligvis af forskellige fortællinger, øjebliksbilleder og eventyr. Vi sendes i forskellige retninger, hvis ikke de tilpasses vores forskellige modtagefrekvenser. De bedste fortællinger og metaforer rammer derimod de fleste mennesker, ikke alene fordi fortællingerne og metaforerne giver mening som de er. Det handler i høj grad også om måde de bliver fortalt på og i hvilken kontekst de bliver sat ind i og rammesat på.  Kædes de sammen som metaforer for virksomhedens og lederens identitet, vision, værdier, ledelsesprincipper, strategier og adfærd kan de give en god forklaringskraft på virksomhedens eksistensberettigelse (raison D’être) og daglige virke.

Gode fortællinger, øjebliksbilleder og eventyr er en form for nudging, som er en måde hvorpå lederen og virksomheden frister og får mennesker til at ændre opfattelse og adfærd uden tvang, fordi gode fortællinger, øjebliksbilleder og eventyr giver sammenhængende mening.

Isbjergs-metaforen bruges som forklaringskraft i mange forskellige sammenhænge. ”Vi har kun set toppen af isbjerget” eller at den synlige del af isbjerget er metafor for det bevidste sind, og den usynlige del er det underbevidste.

En af de metaforer, som jeg anvender allermest er min fortælling om Peter Plys og Æsel fra eventyret om dyrene i 100 meterskoven. Første gang jeg hørte den var vist nok under et foredrag med Thomas Mygind for mange år siden, Den indfangede mig. Uanset hvad der sker, så ser og fornemmer Peter Plys altid nye muligheder. Hvis det regner, så tager han bare sin regnfrakke og gummistøvler på. Går ned til Ninka Ninus og får noget honning og andet godt. Æsel derimod leder stadig efter sin mistede hale og fokuserer på alt det, der ikke virker.

Det handler om i sit mindset at tage udgangspunkt i det, der virker, uanset hvad der ellers sker omkring en. Det handler om at se, lytte til og håndtere nye og måske pludseligt opståede situationer. Se og lytte til dem som nye muligheder, også selv om der ikke er nogen god grund til det.

Jeg begyndte at anvende metaforen om Peter Plys og Æsel tilbage i 2009-10, da jeg var stabschef ved regimentet i Fredericia på Bülows Kaserne. Ja, jeg gjorde det så meget, at jeg fik to kæmpetøjdyr af Peter Plys og Æsel i afskedsgave fra staben. Dem har jeg flittigt brugt siden. Metaforen er blevet en integreret del af og symbol på min lederstil. Også senere som regimentschef, hvor gode medarbejdere på et tidspunkt lavede en hel billedserie med de to tøjdyr på mit kontor. Billederne forstillede, at Peter Plys og Æsel have overtaget mit kontor og magten over regimentet. Godmodig mobning af regimentschefen. Det var beviset for mig, at metaforen var blevet en del af virksomhedskulturen.

Gennem metaforen om Peter Plys og Æsel havde vores fælles mindset og adfærd skiftet fokus fra et negativt udgangspunkt i det, der ikke virker, til et positivt udgangspunkt i det, der virker. Gennem metaforen satte vi mere eller mindre ubevidst vores hjerner i en neurologisk åben tilstand, der er forudsætning for kreativ tænkning og bedst mulig udnyttelse af vores hjerner.

En anden metaforer som jeg anvender er den på billedet viste. Det illustrerer flere forhold om blandt andet ”at være åben overfor nye forandringer” og ”at skaffe sig tid til at reflektere over, om vi nu gør, det der er bedst i situationen”.

En tredje metafor, som jeg ofte anvender i forbindelse med forandringsledelse, er metaforen om, at ”Når forandringens vinde blæser og stormer, så er der nogen mennesker, der er tilbøjelige til at bygge læhegn, mens andre foretrækker at bygge vindmøller.” Jeg foretrækker det sidste 🙂

En fjerde metafor er billedet af en hjerne med en afbryderkontakt. Symbolet bruger jeg ofte i mine foredrag: ”Sluk autopiloten og bliv mental stærk”.

Flere af H. C. Andersens eventyr er meget anvendelige som metaforer for bestemte ledelseshandlinger og –principper. En af dem jeg ofte anvender er eventyret om ”Kejserens nye klæder”. I eventyret er der særligt to episoder jeg anvender.

Den første er den måske oftest citerede episode, hvor den lille dreng råber om kejseren påklædning noget lignende ”jamen han har jo ikke noget tøj på”. Dette citat kan anvendes som metafor i mange forskellige sammenhænge. Lige nu kunne det være aktuelt at sammenkæde citatet med at ”man skal ikke altid tro på alt, hvad der bliver skrevet, når virkeligheden er en anden”.

Den anden episode foregår umiddelbart efter den første, hvor H. C. Andersen fortæller om, hvordan kejserens følge reagerer på drengens åbenlyse ”afsløring”. De knejser blot med nakken og gå upåagtet videre. Også denne episode kan give forklaringskraft og handlingsanvisning i flere sammenhænge. Generelt kan metaforen benyttes på de ledelseshandlinger, hvor ledelsesprincippet om ”rettidig omhug” bevidst ikke er tilgodeset.

Spejderlederen Baden Pauls metafor om at leve livet fra en robåd og kun kigge bagud i fortiden eller leve livet fra en kanon og kigge fremad ud i fremtiden er også en meget inspirerende metafor. Der er mange andre metaforer, som vi kan lede efter. De her nævnte skal derfor ses som eksempler til inspiration til at finde og udvikle dine egne fortællinger og metaforer til netop den kontekst, hvor de giver mening.