Kunsten at lede

af Erik Schwensen.


I sidste uges artikel pegede jeg på, at samfundsudviklingen på alle planer er dybt afhængig af god ledelse. Før vi kaster os ud i debatten om god ledelse og dens mange aspekter, bliver vi dog lige nødt til at stoppe op og overveje, hvad ledelse egentligt handler om? Det handler denne uges artikel om.


Ledelse som kunstart

Gennem tiden har et utal af forskere, filosoffer, ledere, skribenter m. fl. forsøgt at sætte god ledelse på formel, også jeg selv. Men jeg må ud fra min egen ledererfaring og studier af andres erfaringer erkende, at det i sidste ende ikke lader sig gøre fuldstændigt. Ledelse af mennesker er for kompleks og for dynamisk til at sætte på en entydig formel, i en verden hvor selv kaosteorier kommer til kort, når det handler om at lede mennesker.

Jeg medgiver, at når vi taler om, hvad ledelse er, så kan vi komme langt ad ”formel-vejen” ud fra et rationelt perspektiv. Men når vi taler om, hvordan ledelse konkret udføres og bør udføres, så kommer vi hurtigt i forklaringsproblemer, både når vi anvende de rationelle tilgange, og når vi anvender de mere socialkonstruktivistiske teorier. Den menneskelige mangfoldighed er simpelthen så uendelig kompleks og så dynamisk, at vi må gribe til andre kunstgreb, hvis vi skal blive bedre til at forstå, hvad god ledelse er, og ikke mindst hvordan god ledelse udøves af det enkelte menneske og den enkelte organisation.

”At lede” betragter jeg derfor mere som en kunstart. Ledelse er kunsten til at lede mennesker til at gøre noget de ellers ikke ville have gjort, og kunsten at lede mennesker i en retning, de ellers ikke ville have valgt at gå. ”At lede” bygger på færdigheder, fantasi, intuition, følelsesmæssig kraft, ideer og uendeligt mange andre forhold, som skaber en anden adfærd, end hvis der ikke blev ledt. Ledelsesbegrebet er stadig præget af mange ord og begreber fra den militære verden, hvor vi jo netop også taler om udøvelse af krigskunst. Ledelse er noget, der er uendeligt formbart, foranderligt og præget af tilfældighed, fordi ”The Map is not the Territory”, som Alfred Korzybski i sin tid formulerede det. ”Kortet er ikke som terrænet”, og det er terrænet, der tæller.

At definere ledelse som kunstart, tvinger os til at acceptere mangfoldigheden og åbenheden i ledelsesbegrebet. Det betyder også, at der, som i enhver anden kunstart, er mange forskellige ”ledelsesprincipper og -teknikker”, som kan anvendes i udøvelse af god ledelse. Kunsten består i at iscenesætte og orkestrere ledelsesprincipperne og ledelsesteknikkerne ud fra lederen, som ”Dirigenten”, og ud fra konteksten, 100% situationsbestemt, så den anvendte ledelse og ledelsesstil opleves som en naturlig del af og i samklang med helheden. Det vender jeg stærkt tilbage til i kommende artikler. 


Ledelse – et tveægget sværd

Når jeg oplever ledere i dag, så oplever jeg ofte ledelse som et tveægget sværd mellem og en ubalance mellem det at lede andre og det at lede sig selv.

For mig handler god ledelse om at holde begge sider af ”ledersværdet” skarpe og i balance. For når du er god til at lede dig selv, så har du skabt en væsentlig forudsætning for at kunne lede andre godt. Det er ikke den eneste forudsætning, men det er den vigtigste. Evnen til god ledelse kræver derfor, at begge sider ”ledersværdet” vedligeholdes, slibes og holdes skarpe.


Sanseskarp ledelse

Ledelse handler om at være i stand til at træffe de bedst mulige beslutninger, tage ansvar for dem og gennemføre dem, ofte gennem andre mennesker, så beslutninger bliver til virkelighed og til en ændret adfærd, ud fra det ”terræn” de lander i.

Lederens beslutningsgrundlag er derfor afgørende for at skabe bedst mulige beslutninger. Det vil sige, at lederen er dybt afhængig af både sine egne evner til modtage, forstå og bearbejde det beslutningsgrundlag, der kommer udefra, og afhængig af sine evner til søge mere information og flere data for at kunne træffe den bedst mulige beslutning. Det kræver en stærk sanseskarphed hos lederen, både på det lederen modtager ”udefra” gennem sine egne sanser (ser, hører, føler og fornemmer, lugter og smager, samt tid- og rumfornemmelser), og på det lederen modtager af data og informationer ”indefra”, fra sine egne kropssignaler (fysiologien, energierne i bevægelse, følelserne og tankerne).

Evnen til god sanseskarp ledelse kommer ikke af sig selv. Sanseskarpheden skal trænes og vedligeholdes hele livet, ellers mister vi over tid den medfødte sanseskarphed, der udvikler sig i vore første leveår.


Bevidst ledelse

Ledelse handler også om at være bevidst om sin egen og andres måder at lede på. Det gælder både evnen til at lede sig selv og andre.

Bevidst ledelse handler hele tiden om at være bevidst om, hvad du gør som leder, hvordan du gør det, og hvorfor du gør det, du gør. Bliver ledelse først rutinepræget – og det tror jeg de fleste af os har prøvet – så mister vi nuancerne i den ledelsesinformation, som sanseskarpheden ellers giver os. Information som er så betydningsfuld for at træffe de bedst mulige beslutninger.

Bevidst ledelse hjælper os også til at lede os selv og andre, så vi ikke bliver forledt, afledt, vildledt, forført, eller bortledt fra de beslutninger vi træffer.


At lade sig inspirere

Ledelse handler om at lade sig inspirere af andre ledere til brug for at udvikle ens eget lederskab. Rå kopivarer om ledelse holder ikke. Dertil er vi mennesker for unikke. At lade sig inspirere af andre ledere, og koble inspirationen op mod egne tanker om ledelse, er derimod givende og udviklende for egen lederstil.

Det går dog begge veje, for når du selv søger at inspirere andre ledere med din lederstil, så får du testet den, gennem den feedback du modtager, og dermed er ringen sluttet.

Bidrag og kommentarer er derfor også meget velkomne til es@es-leadership.dk.


Please follow and like us:
error
fb-share-icon
Follow Erik Schwensen:

Latest posts from

Skriv et svar