En fredsskabende verden i balance

af Erik Schwensen

Indledning

Vintertiden er tid til fordybelse. Tid til eftertanke om året og årene, der er gået. Men det er også tid til at fundere over tiden, der kommer, og måske også sætte nye mål for det nye år og fremtiden.

Den første eftertanke, jeg fik, var en stigende undren over, at vi på trods af, at ganske almindelige mennesker ønsker en fredelig verden, så oplever vi igen og igen det modsatte. Den ene krise og krig afløser den forrige i en uendelig serie af overgreb, vold, folkemord, destruktion og kolossale ødelæggelser. Kriser og krig er også blevet big business for mange virksomheder, organisationer og skaber nye politiske profileringsplatforme.

Den næste tanke var ikke at stille spørgsmålet: HVORFOR kriser og krige opstår? Nej, i stedet for, forsøgte jeg at rette blikket mod svaret på spørgsmålet: HVORDAN kan vi skabe en fredsskabende verden i balance?

Med eftertanke på det, der sker omkring os i dag; Med krigen i Ukraine, krigen i Mellemøsten, og det jeg selv har oplevet under kriser og krig, vil jeg forsøge at give mit bud på nogle af svarmulighederne på spørgsmålet om: Hvordan skaber vi en fredsskabende verden i balance?

Behovet for en ny verdensorden

Verdensordenen står igen midt i en brydningstid, som så mange gange før. Tiden efter 2. verdenskrig, den 1. Kolde Krig frem til murens fald i 1989, fredsdividendens tid fra Muren Fald til Ruslands angreb på Ukraine den 22. februar 2022 og den 2. Kolde Krigs begyndelse. Alle med parallelløbende side-konflikter, alle hvor flere kriser er blevet til krige, som fortsættelse af den førte og fejlslagne politik med voldelige midler. Dette ødelæggende krise-/krigs-mønster er vi nødt til at bryde, hvis vi vil gøre os håb om at klare klimakrisen, alle de andre udfordringer og skabe en bæredygtig verden.

Det er derfor på tide, at vi etablerer en ny verdensorden baseret på dialog frem for krige, konkurrence og fjendtligheder. En verdensorden baseret på samtaler og forhandlinger om de fælles værdier, opfattelser og udfordringer, vi har som verdensborgere. Udgangspunktet for samtalerne er afgørende og bør begynde med det, der allerede virker i dag i verdenssamfundet. Forhandlingerne bør også præges af gensidig evne til at lytte med respekt, evnen til at tilgive, give og tage imod, evnen til at erkende og vedstå fortidens fejlslag (undskyldninger er ikke nok), og mest af alt evnen til at komme videre.

Med familien som udgangspunktet og vores børn og børnebørn som fundamentet for visionen om den ny fredsskabende verden er jeg sikker på, at vi kan komme godt i gang, hvis det er dét, vi vil.

Fællesskabets nødvendige fornyelse – Den nye verdensorden

Det vil være naturligt at begynde fornyelsen i verdens største fæl­lesskab, FN, hvor det nuværende hastigt groende samarbejde omkring FNs 17 verdensmål kan blive springbrættet til den nødvendige fornyelse, som nødvendigvis må indeholde – hvor banalt og simpelt det end lyder:

En fornyelse af ideen om og genopfindelse af troen på FN, De Forenede Nationer i en nutidig kontekst, hvor vi står i en verden, der er ved at løbe løbsk. En verden med kolossale, klimamæssige og humanitære udfordringer, som vi kun ved fælles hjælp og i fællesskab kan løse og bringe i balance.

En styrkelse af FN som verdens magtinstrument til rettidig politisk og i yderste fald tilstrækkelig militær indgriben, som midlertidig løsning på politiske konflikter. En indgriben der, i yderste fald, kan lede til midlertidig isolation af ikke-kompromissøgende nationer og befolknings­grupper, som ikke ønsker at være en del af fællesskabet.

Et fællesskab, der bygger på en gensidig tillid og respekt blandt alle aktører, ud fra et fælles værdisæt og fælles målsætninger om, hvor vi ønsker at bringe menneskeheden hen, både i det nære fællesskab (lokalt) og det fjerne fællesskab (globalt).

Et multinationalt og multikulturelt samarbejde, der videndeler og beriger hinanden med dets mange facetterede styrker. Et samarbejde hvor vi er bevidste om og i stand til at eliminere vores svagheder, og hvor vi samtidig er i stand til at håndtere uforudsigelighedens kon­sekvenser.

En fornyelse af den måde vi, som verdenssamfund, ønsker at kom­munikere med hinanden på, og dermed også en fornyelse af den rolle medierne skal spille i fællesskabets fornyelse. For me­diebilledet er jo helt anderledes i dag. Nyheder ses ikke længere først i fjernsynet eller læses i avisen dagen efter. De er lige ved hånden hele tiden. Det er ikke kun journalister, der fortæller historien – det er os alle og i stigende ved hjælp af kunstig intelligens.

Håbet – fællestræk og potentialer

På tværs af kulturer, politiske overbevisninger og religioner ligger der nogle helt basale menneskelige fællestræk, som vi nu for alvor må genfinde og trække på. Den enkeltes ønske om et godt og trygt liv sammen med en dejlig familie, hvor alle oplever et tilsvarende trygt og godt liv, som udfoldes i fæl­lesskabet.

Her har de rige samfund i den vestlige verden en fundamental forpligtelse til at gå forrest og til at vise vejen. En forpligtelse til at give noget af det tilbage, som vi direkte eller måske mere indirekte har taget fra andre dele af verden og dermed adskilt os mere og mere fra hinanden. Balancen skal reelt genoprettes.

Potentialerne er der. Jeg så det tilbage i 1992 under borgerkrigen i det tidligere Jugoslavien blandt mennesker fra mange forskellige kulturer, religioner, historiske og politiske baggrunde. Jeg skrev om det i bogen ”Majoren fra Sarajevo”. Jeg har set det i glimt siden. Men det kræver et mentalt skifte hos den enkelte, lokalt, nationalt og globalt. Vi skal derfor også begynde nedefra, før det virkelig giver mening.

En forudsætning for at det hele lykkes er både en individuel og fælles tro på, et håb om og en fælles vilje til at tage de skridt, der er nødvendige for at kunne gå den vej. Med den nuværende ”virkelige verden”, som præsenteres for os hver eneste dag, så ser det unægtelig ud til at være en god udfordring for os alle, både magthavere og verdensborgere.

Samtaler og forsoning, erkendelse og respekt, og evnen til at komme videre bliver afgørende for om det lykkes.

Jeg ønsker alle et Godt, et lykkebringende og et fredsskabende Nyt År. På Gensyn i 2024!